Spekulationsskatten opkræves af den fortjeneste, der opstår som følge af forskellen mellem købsprisen og salgsprisen for en ejendom, minus de afholdte omkostninger. Dette gælder for private salgstransaktioner i henhold til § 22 nr. 2 sammenholdt med § 23 i indkomstskatteloven (EStG). Skatten beregnes med sælgerens personlige indkomstskattesats.

Spekulationsperioden er generelt ti år. Hvis en ejendom sælges inden for denne periode, antages det, at salget er rettet mod en kortsigtet værdistigning. Denne tiårige periode gælder for ejendomme, der er erhvervet efter 31. december 1998.

Der er dog undtagelser, hvor spekulationsafgiften ikke gælder: Salg af ejerboliger er fritaget, hvis ejendommen udelukkende har været brugt til egen bolig i salgsåret og i de to foregående år. I tilfælde af arv og gave er det den tidligere ejers købsdato, der gælder. Salg af ejendom som en del af et forretningsaktiv påvirkes heller ikke.

Der er måder at undgå eller minimere spekulationsskatten på. Disse omfatter strategisk planlægning af salgstidspunktet for at undgå spekulationsperioden, eller at bruge ejendommen til egne boligformål for at drage fordel af fritagelsen.

Spekulationsafgiften på ejendomssalg kan have en betydelig indvirkning på den realiserede fortjeneste. Det er derfor tilrådeligt at sætte sig ind i reglerne på et tidligt tidspunkt og om nødvendigt søge ekspertrådgivning for at optimere sin skattebyrde.