Aktuelt
24.08.2022

Godt at vide: Delsalget

Når pensioneringen begynder, står ejendomsejere ofte over for spørgsmålet: hvad sker der så med min ejendom? Ved hjælp af delsalget kan pensionen forhøjes, og du kan fortsat bo i ejendommen. Læs her, hvem denne model er egnet til, og hvilke risici der er.

Ved et delsalg sælger ejeren kun en del af ejendommen – normalt mellem 10 og 50 pct.

Til gengæld får han en engangsydelse for værdien af ​​den solgte del og bliver noteret i tingbogen med bopælsret. Opholdsretten kan være livsvarig eller fastlagt i en vis periode.

Den tidligere ejer forbliver enebruger af ejendommen, men skal herefter betale en brugerbetaling for den solgte del. Brugsgebyret svarer til lejeprisen for ejendommen. Hvis f.eks. ejeren sælger 50 procent af sin ejendom, og lejen for ejendommen ville være 1.000 EUR på det åbne marked, skal der betales et brugsgebyr på 500 EUR pr. måned.

Modellen giver ejendomsejere kortfristet likviditet, men den indebærer også betydelige risici:

  • Den tidligere ejer kan fortsat bruge hele ejendommen og betaler månedligt en slags husleje til delkøberen med brugsafgiften - men lejelovens regler gælder ikke.
  • Ejeren, der har solgt en del af sin ejendom, forbliver normalt ansvarlig for reparationer og vedligeholdelse.
  • Et eventuelt senere fuldstændigt salg løber gennem delkøberen. Til dette formål har medkøberen udstedt en attesteret fuldmagt, som også gælder efter den tidligere ejers død. Derudover opkræver mange delkøbere et implementeringsgebyr for det endelige salg af hele ejendommen. Det er normalt 6,5 procent af den samlede salgspris og betales af den tidligere ejer eller dennes arvinger.
  • Som udgangspunkt beskytter delkøberne sig med en værdibeskyttelsesklausul. Bag denne klausul ligger en vis procentdel af delkøbesummen – delkøberen sikrer denne procent med klausulen ved eventuelt senere salg af hele ejendommen. Så hvis ejendommen sælges, får delkøberen altid som minimum sin købesum på tidspunktet plus X procent. Som følge heraf bærer den tidligere ejer altid risikoen for negativ eller stagnerende værdiudvikling af ejendommen. Hvis den tidligere ejer eksempelvis har solgt 50 procent af sin ejendom, hvis ejendommens værdi holder sig stabil, får han ikke længere 50 procent, hvis hele ejendommen sælges, men kun 50 procent minus x procent. Er ejendomsværdien faldet, når hele ejendommen sælges, falder provenuet fra den tidligere ejer også.
  • Delkøberne er normalt ikke privatpersoner, men investorer. Loven regulerer ikke, hvad der sker, hvis investoren går konkurs.

Efter delsalget kan den hidtidige ejer fortsat bruge hele ejendommen - han får beboelsesret hertil og betaler brugsafgift for den solgte del. Den tidligere ejer skal som udgangspunkt fortsat afholde alle driftsomkostninger og sørge for vedligeholdelse eller renoveringer. Hvis den tidligere ejer ikke længere ønsker at bo i ejendommen, kan han sælge hele ejendommen eller leje den ud. Ved udlejning skal den tidligere ejer dog fortsat afholde omkostningerne og ligeledes fortsat betale brugsafgiften.

Hvis den aftalte opholdsretsperiode udløber, forhandles nye betingelser. Tilbagekøb af ejendomsandelene er også muligt. Hvis ejeren dør i bopælsrettens løbetid, har hans arvinger valget mellem at købe en del af ejendommen tilbage eller sælge ejendommen i sin helhed.

Alternativ er at sælge huset eller lejligheden, hvis det er for stor: Hvis du kan forestille dig at flytte i en mindre lejlighed, når du bliver ældre, bør du overveje at sælge dit hus eller lejlighed, der er blevet for stor. Dette indbringer normalt mere end en lille ældrelejlighed, og der burde være en stor mængde penge til overs, som kan bruges til din forsørgelse.

Bemærk venligst, at disse er forklaringer og ikke juridisk rådgivning. Vi gør udtrykkeligt opmærksom på, at de afgivne oplysninger ikke kan erstatte individuel juridisk rådgivning, som tager hensyn til den enkeltes særlige forhold.

Kilde: Immowelt