Aktuelt
03.08.2022

Godt at vide: Livrenten

Når pensioneringen begynder, står ejendomsejere ofte over for spørgsmålet: hvad sker der så med min ejendom? Ved hjælp af livrenten kan pensionen suppleres, og du kan fortsat bo i ejendommen. Læs her, hvem denne model er egnet til, og hvilke risici der er.

Med en livrente overgår ejendomsretten til ejendommen til en ny ejer, men den hidtidige ejer kan fortsat bo i ejendommen til livets afslutning. Køber betaler dog ikke købesummen for ejendommen, men lover den tidligere ejer en livsvarig månedlig livrenteydelse i form af en livrente. Det kan også aftales, at livrentemodtageren får en del af beløbet som et engangsbeløb og derefter en tilsvarende nedsat livrente.
 
Da størrelsen af livrenten også er baseret på de resterende leveår, er det normalt først muligt at vælge denne mulighed ved pensionsalderen, især da mange udbydere har fastsat en meget høj minimumsalder for livrenten.
 
Livrenten er særligt velegnet til ejendomsejere:
 

  • som ikke har nogen direkte arvinger og gerne selv vil bruge deres aktiver i løbet af deres levetid
  • ønsker at overlade ansvaret og ikke længere ønsker at bekymre sig om renovering og vedligeholdelse af deres ejendom. Køber af ejendommen vil fremover stå for al vedligeholdelse.
  • som gerne vil sikre sin livsledsager med ejendomspension og livsvarig opholdsret også for den efterlevenden. Dette er også muligt, hvis de øvrige arvinger har krav.

 
Normalt skal ejendommen være gældfri, når den er annuitiseret. Der er dog også mulighed for at afdrage en restgæld med en engangsydelse i starten af udbetaling af livsrenten – afhængig af restgældens størrelse vil den månedlige annuitet så være lavere.
 
Livrentens størrelse afhænger af ejerens alder og dermed af dennes statistiske resterende levetid. Enhver, der går på pension i en alder af 65 år, vil modtage en lavere livrente end en, der gør det i en alder af 75.
Men ejendommens værdi og værdien af opholdsretten spiller også ind. Værdien af opholdsretten svarer til den leje, der kunne opnås på ejendommen.
 
Spørgsmålet om, hvorvidt der kun er en eller to ejere, der udlejer deres ejendom, spiller også en rolle. For i sidstnævnte tilfælde vil livrenten fortsat blive udbetalt, hvis en af ejerne falder bort.
 
En forenklet formel til at beregne livrenten: Ejendommens værdi – værdien af den livsvarige beboelsesret = beløb, som livrentenmodtageren får.
 
Livrenten er også af interesse for statskassen, fordi den skal indkomstbeskattes - dog ikke fuldt ud, men kun for den såkaldte indkomstandel. Dens procentdel afhænger af livrentemodtagerens alder ved pensionens begyndelse og er lavere, jo ældre skatteyderen var ved pensioneringens begyndelse. Hvis den samlede indkomst er lav, skal der ikke betales skat, eller næsten ingen skat.
 
Når livrentemodtageren dør, skal der ikke længere udbetales livrente. Hvis der i kontrakten var aftalt nogen bestemt vilkår for livrenten, kan køberen blive nødt til at fortsætte med at betale en livrente til arvingerne.
 
Når man indgår en livrente, bør de involerede parter være opmærksomme på følgende aspekter for ikke at rende ind nogen ulemper:
 

  • Da den fast ejendom er det eneste der udgør en sikkerhed, og denne kun kan bruges som sikkerhed for livrenten så længe modtageren lever, bliver der ofte skåret en del fra som garantisikring. Dette har derfor en direkte betydning for størrelsen af ejendomspensionen.
  • Det bør være skriftligt fastholdt i detaljer, hvem der skal betale for vedligeholdelses- og reparationsomkostninger i fremtiden.
  • Livrenten bør bestemt tinglyses som skøde i tingbogen. Et tinglyst skøde skaber visse rettigheder til fordel for en person.
  • Det skal være aftalt i kontrakten, at livrenten er værdisikret – det vil sige, at den stiger løbende med inflationen. Sådanne værdifastholdelsesklausuler skal dog overholde prisklausulloven - det betyder, at de skal aftales enten for livstid eller for en periode på mindst ti år og er baseret på et officielt statistisk leveomkostningsindeks.
  • Går udbyderen konkurs og ikke længere kan betale ejendomsrenten, bør der fastsættes en regulering: Ved ejendomsoverdragelse med livrente opføres et tinglyst skøde i tingbogen. I tilfælde af forsinket betaling kan livrentemodtageren herefter under visse omstændigheder begære en tvangsauktion på ejendommen.
  • Der bør også i notarkontrakten tages stilling til, hvad der sker, hvis livrentemodtageren ikke længere kan bruge ejendommen i sin levetid, fx fordi vedkommende flytter på plejehjem. Økonomisk kompensation ville være mulig.

Bemærk venligst, at disse er forklaringer og ikke juridisk rådgivning. Vi gør udtrykkeligt opmærksom på, at de afgivne oplysninger ikke kan erstatte individuel juridisk rådgivning, som tager hensyn til den enkeltes særlige forhold.

Kilde: Immowelt