Lejlighed i Berlin - en god investering

Projekter

Saneringsprojekter og nybyggeri i Berlin - køb din lejlighed hos Berlinmægleren

Saneringsprojekt på Krossener Str.

Friedrichshain
2 - 5
54,96 - 181,90 m²
131.904 - 600.270 €
2.200 - 3.300 €/m²

 

Krossener Straße 26 består af forhus og sidefløj i klassisk stil fra omkring 1900-tallet. Ejendommen er et saneringsprojekt hvor kvalitet og æstetik er i højsædet. Ejendommen bliver hvidmalet og med hvide trævinduer i smuk kontrast til sorte teglsten samt smukke anthracit-farvede balkoner.

Gårdmiljøet bliver beklædt med lyse granitplader og mørke naturstensfliser og samtidig smukt beplantet. Forhuset bliver desuden udstyret med elevator.
De i alt 17 lejligheder i ejendommen varierer i størrelse fra 55m2 til 182m2 og lejlighederne bliver renoverede fra A til Z. Herskabslejlighederne i forhuset er alle udstyret med balkon mod gaden og sidefløjslejlighederne med balkon mod gården. Til den imponerende store taglejlighed på knap 182 m2 tilhører 2 store sydvendte tagterasser.

Alle vægge og loftsflader bliver hvidmalede og i tilfælde af original stuk vil denne blive beholdt og restaureret. Originale plankegulve bliver matlakerede og udskiftet med matlakeret egeplanker hvor nødvendigt. Badeværelserne bliver udstyret med sorte mosaik-naturstensvægfliser og lyse naturstensfliser på gulvet. Nogle badeværelser udstyres med fritstående badekar i sort terrazzo og alle badeværelser udstyres med gulvvarme.

Køkkenet er i de fleste lejligheder blevet integreret i stuen hvilket gør rumdelingen mere åben, praktisk og moderne. Køkkenet er dog ikke inkluderet i prisen, men kan erhverves til spotpris hvis ønsket.

I ejendommen har vi en prøvelejlighed klar til besøg.

Krossener Str. 26 ligger klods op ad den populære Boxhagener Platz der udgør Friedrichshains hjerte. Boxhagener Plads blev i 1990 fredet blandt andet på grundlag af den høje byggekunstneriske betydning i området omkring pladsen.

I weekenden er pladsen centrum for et af Berlins mest populære og alsidige loppemarkeder og midt på pladsen er der legepladser og store græsarealer til solbadere.

Bus, sporvogn, U-Bahn og S-Bahn befinder sig alle i umiddelbar nærhed. Få skridt fra ejendommen i Wühlischstraße, befinder sig et sporvognsstop og U-Bahn-stationerne Frankfurter Tor samt Samariterstraße er kun få minutter væk til fods. Herfra kommer man på ingen tid ind til Berlin-Mitte og Alexanderplatz.

Forventet færdigstilling: oktober 2009

Mæglersalær: 7,14% inkl. 19% moms

Data

 

tilbage

10.09.2010