Investering

Investering i Berlin

I forhold til alle andre europæiske storbyers historie er Berlins uforlignelig, og metropolen Berlin er for længst blevet til kulturelt mekka. Byens særlige flair er på niveau med byer som London og Paris. Det eneste, der adskiller Berlin fra andre europæiske storbyer, er prisniveauet på en bolig. Her er forskellen slående.

På grund af en vedvarende høj arbejdsløshed, et ufleksibelt arbejdsmarked og lavt privatforbrug blandt befolkningen har det tyske marked rent økonomisk været trængt i en årrække. Resultatet af dette er blandt andet billige boliger - ikke mindst i Berlin. Afhængig af bydel er prisen på en lejlighed omkring 1/3 af prisen i København.

Hvis man er blandt dem, der mener, at priserne på lejligheder kommer til at stige, ligesom priserne er steget i resten af Europa - ja, så bør man se nærmere på investeringsmulighederne i Berlin. Udover muligheden for at erhverve sig en billig bolig, så bliver man også ejer af en feriebolig, som er mindre end 45 minutter i fly fra København.

En køber bør gøre sig følgende overvejelser om boligen og formålet med købet.

  • Ønsker vi at lave en ren investering eller ønsker vi en feriebolig?

  • Hvor meget må boligen koste?

  • Hvor kunne vi tænke os at bo?

  • Skal den være nyistandsat eller må den godt have en vis portion "berlinercharme"?

  • Hvad har vi råd til at betale om måneden ved eventuel finansiering af boligen?

  • Hvor tit forestiller vi os at bruge lejligheden?

  • Skal den lånes/lejes ud til venner og bekendte - eller lejes ud permanent?

  • Er vi klar til at påtage os det arbejde, der er forbundet med at være udlejere?

Køb af udlejet lejlighed som investeringsobjekt

Hvis interessen går på investering frem for storbyferier, er det værd at overveje en allerede udlejet ejerlejlighed. Her kan der typisk opnås et nettoafkast på mellem 4-6 % af den investerede kapital.

Lejeregler

Ligesom i Danmark, er en lejer i Tyskland beskyttet af lejelovgivningen. Det vil sige, at en udlejer ikke kan opsige sin lejer, medmindre han/hun selv ønsker at benytte boligen (og ikke kun som feriebolig).

Ring og hør nærmere om dine muligheder for en bolig i Berlin.